fredag den 31. august 2007

Andet bidrag til august skitsen!

William og jeg blev snuppet af min søster, mens vi liiige to et lille hvil i lænestolen, under min ferie i USA sidste sommer. Er vild med disse billeder han er bare SÅ lille og ny (ca. 3 uger gammel) og det er slet ikke til at forstå at han lige er blevet 1 år!

Chipboard bogstaverne er malet med Faber Castell farveblyanter og bagefter embosset med clear embossing - syntes selv de er blevet vildt gode! Det firkantede billede er sat fast med skum puder, så det "rejser" sig lidt fra baggrunden. På den måde kunne jeg lade snorene gå bagved billedet uden at billedet blev bulet at se på.

Har skrevet noget af overskriften i hånden - inspireret af Mariannes (the scrap cat) fede stil og er blevet helt vild med at tegne og stiple blomster med farveblyanter!
Posted by Picasa

August skitsen på DP

Så blev denne måneds skitse konkurrence på DP afgjort, så jeg må nu uploade mine bidrag!

Denne side er med Malte der spiser is i SeaWorld i San Diego. Syntes det er sådan nogle skønne billeder - og ja syntes selv reultatet er blevet ret godt!

Jeg har brugt en gul faber Castel til at lave de små gule detaljer, og "sløringen" i kanterne på billeder og overskriften er lavet med en hvid catseye!
Posted by Picasa

onsdag den 29. august 2007

Hyggelig aften

I aftes havde jeg besøg af min søster og hendes svigerinde, som begge scrapper. Det blev til en rigtig hyggelig mini crop, hvor vi fik scrappet en masse. Jeg fik lavet 3 sider til mit album fra USA - de bliver uploadet så snart jeg får mit kamera hjem! Har jo været så smart at glemme det hos min søster....

Vandrepakken nåede desværre ikke hjem! Eller det vil sige, at postbudet havde været med den igår mens jeg ikke var hjemme så måtte jo vente til jeg fik fri i dag. Har lige været ved at kigge lidt i den og der er helt sikkert en hel masse skønt jeg nok skal komme til at bruge. Fedt at få en masse nyt "gratis" karton!

tirsdag den 28. august 2007

Søde lille Malte...

På min fødselsdag her d. 13. august havde jeg besøg af min søster og svoger og deres to dejlige drenge. Desværre havde jeg rigtig meget ondt i ryggen, så jeg lå på maven på gulvet inde i stuen. Jeg tror måske godt at Malte på næsten 3 år kunne fornemme, at jeg ikke havde det helt godt for pludselig ligger han sig ved siden af mig med armen omkring nakken på mig og siger: "Jeg elsker dig altså Moster Mia". Så bliver man sku da blød om hjertet!

Så skal der scrappes igen....

Går lige og venter på, at postbudet kommer, da jeg håber at min vandrepakke fra GQ kommer "hjem" i dag! Det er så spændende at se om der er blevet skiftet lidt ud i papiret, så jeg får en masse nyt! Samtidig har jeg ladet mig fortælle at der er en gave til mig deri...juhuuuu elsker overraskelser!

Det passer bare så perfekt, hvis pakken lander her i dag, da jeg får tøser på besøg til scrap i aften...så måske der kommer lidt nyt papir til at bruge i aften???

torsdag den 23. august 2007

Navnetag

Ja det bliver vist min sidste udfordring for i aften (det er så anden gang jeg siger det), da jeg liiiige skal have pakket til familieweekend med alle mine dejlige søskende. Det blev Elses udfordring med at lave en navnetag. Det passede jo fint med at jeg skal til Ryslinge i Oktober. Jeg valgte billedet med rottehaler, da jeg på GQ er kendt, som hende med rottehalerne (pga mit gamle avatar!). Er vild med lyserød og det blev til et enkelt lyserødt/sort navnetag. Den blev lidt stor men tror det går!
Posted by Picasa
Anden udfordring på CyperCrop´en var fra Kirsten Gro og lød på kun at bruge sort og rødt karton.
Den var sørme godt nok svær! Og er bestemt slet ikke tilfreds med siden - selvom den er blevet lavet om flere gange!

Nå men det er i hvert fald et LO med min dejlige storesøster Mette og billeder af os to fra vi var små! Mette er en genial storesøster og en super god veninde og har forsøgt at sætte ord på hvad hun gør for mig/betyder for mig. Disse ord står i de små kasser. Syntes selv det er nogle rigtig søde billeder og det sort/hvide passer rigtig godt til det røde og sorte! Udover de to stykker karton har jeg brugt lidt chipboard, sort zig writer og sort DotARiffic!
Posted by Picasa
Posted by Picasa

Så blev der scrappet lidt!

Ja så lykkedes det mig endelig at få scrappet lidt igen! Har døjet lidt med ryggen, så har bestemt ikke kunnet sidde og scrappe.

Men nu har jeg deltaget i en udfordring/cypercrop på GypsyQueen og fået lavet et LO udfra udfordringen: brug en farve du normalt aldrig bruger! Det måtte selvfølgelig være orange, da jeg HADER orange. Men trods det blev LO´et ret godt!

søndag den 19. august 2007

Min nye blog!

Ja så tilslutter jeg mig så flokken af "bloggere"! Det er en helt ny verden for mig og der er mange ting jeg lige skal lære, så hav tålmodighed! Som titlen angiver vil bloggen handle mest om scrap.....